Som I måske ved, er den 12. oktober "Día de la Raza". Det opponerer CONIC imod, da de mener, det er erobringens dag, og ikke opdagelsens dag, som spanierne mener. Derfor var vi med til en mayaceremoni med CONIC (Mellemamerika Komiteens samarbejdspartner i Guatemala) og ca. 100 mayaindianere natten til den 12. oktober. Jeg vil gerne lige fortælle Jer om min første "oplevelse for livet". Jeg har været til en mayaceremoni!
Vi mødtes på CONICS hovedkontor, hvor alt selvfølgelig var forsinket, men til sidst kom vi op i en bus med en masse gamle mayapræster, kvinder og mænd, som halvt smilede og halvt så skeptisk på os, hvilket jeg ikke bebrejder dem!
Efter en vild bustur på 3 timer nåede vi i mørket frem til et øde sted ved en skov, der lå så højt, at vi gik rundt i skyerne, hvor der var musik og jeg dansede merenge med mayaerne - stor succes, det skaber altid kontakt, når vi udlændinge dummer os lidt:) De indfødte tilberedte et festmåltid, og det var enormt fascinerende at se, hvor effektivt de samarbejdede og pludselig havde opstillet et telt og lavet lækker mad - oksekød, frijoles (bønner), et ton tortillaer (majspandekager), ost og ris!
Derefter skulle vi hver især bære en ting op til mayaruinen Mizco. Alt var bælgmørkt, og først efter lidt tid gik det op for mig, at det manden gav mig i en pose, var en kæmpemæssig kalkun i en bærepose!!! Af alle mennesker hvorfor skulle jeg så bære et stakkels offerdyr! Puha, vi famlede os frem op ad ruinerne og jeg passede på, at min lille ven fik en så rar tur som muligt inden døden - de indfødte lyste til sidst vej for mig, og synes jeg var så sød og tog et billede, hvor jeg kigger trist på min kalkun...
Vi kom op til ruinerne, hvor præsterne begyndte at pakke alle deres bylter ud, og os danskere hjalp dem med at folde røgelse ud af majsblade og alt muligt andet - følte mig som del af det hele! En taler bød velkommen og sagde, at han håbede på forståelse fra de internationale compañeros, og at de ikke ville pine dyr, men offerceremonien var en del af deres tradition.
Præsterne fik efterhånden lavet en kæmpe cirkel af sukker, røgelse, bunker af lys mm., og jeg fik forklaret, at det var et kompas, så vi kunne henvende os til alle verdenshjørners guder. En kvinde førte mig hen til de gamle mayaaltre, hvor jeg skulle ofre et lys (godt det ikke var noget levende!) og kunne ønske! Dejligt at hun tog mig med!
Hele tiden smed de bl.a. røgelse og lys og sprut på bålet, og vi skulle danse rundt om bålet på en bestemt måde. Fra klokken ca. 22 til klokken seks i morges har præsterne snakket og messet rundt om bålet på de forskellige mayasprog, ofret haner og kalkuner ved at dreje halsen om og rive hovedet af. Imens de stadig sprællede dryppede de blod på bålet og enkelte heldige fik et blodtegn i hovedet. Så rev de vingerne af og hev hjertet ud og gemte det i en pose, som jeg stadig tænker over hvad skulle bruges til(!), og så ind på bålet med den.
Det er enormt svært at beskrive, hvor fascinerende det var, og hvor særlig jeg følte mig over at have lov til at se dette! Men jeg måtte godt nok vende hovedet bort tit, og da jeg blev tilbudt en kyllingetamale i morges var jeg lige ved at brække mig... Vi fik mange snakke om kyllinger og dyreetik i DK i forhold til her:)
Mange fra gruppen sov undervejs, men vi var nogle, som var vågne hele natten, det var virkelig fascinerende at se, hvordan mayaerne nød, efter så mange år at forenes om dette igen. Der blev holdt taler om kampen for deres kultur og deres jord, og de takkede den danske brigade, og det betød enormt meget for dem, at vi var der - dejligt!!
Vi har det alle stadig godt, og når en af os får en enkelt diarrédag, tager vi os godt af hinanden! Landsbyens folk er virkelig rare, og det er spændende at arbejde med dem! Vi suger til os af indtryk og arbejder godt sammen i gruppen!
Anna
| Guide til Guatemala |