"Nu er vi alle en survivor"

I går skrev jeg om protester fra nordamerikanske indianere mod realityshowet Survivors fremstilling af mayaerne i Guatemala. Ind til videre kan CBS-direktøren vist sidde ganske roligt i sin stol.
Tvholdets tilstedeværelse har vakt opmærksomhed i Guatemala, hvor regering og turistindustri håber, at programmet vil trække flere turister til landet. Desværre har orkanen Stan nu lagt en dæmper på de forventninger.
Den guatemalanske sorte humor har heller ikke denne gang svigtet. Situationen har givet anledning til et nyt mundheld: Nu er vi alle en 'survivor'.
Nogle er survivor for sjov og leger indianere med fjer på i junglen, ind til de bliver stemt hjem. Andre er så uheldige at være født indianere og befinde sig midt i en katastrofe uden mulighed for at tage hjem, når det ikke er sjovt længere...
Nu er hele ideen med showet jo, at deltagerne skal isoleres fra omverdenen. De er hårdføre "survivors", men i CBS' tv-verden, ikke i den virkelige verden. Men måske CBS-folkene alligevel har følt et behov for at værne om firmaets brand. Variety Magazine skriver, at folkene bag programmet overvejer, om naturkatastrofen og behovet for nødhjælp og genopbygning skal nævnes i programmet. Det må søreme være en svær beslutning.
Etiketter: Kulturpolitik, Stan, Survivor en Guatemala

0 kommentarer:
Send en kommentar
<< Startside