MAMA 2002-1

Ingen taler imod el General

Af Mikkel Møldrup-Lakjer, Mellemamerika Komiteens udsendte i Guatemala

Da Marisela var barn måtte hun og hendes familie flygte til Mexico fra Ríos Montts diktatur. Nu er hun tilbage i Guatemala og arbejder som assistent ved FRG's kontor i parlamentet. Her oplever hun hvordan Ríos Montt igen er kommet til magt og værdighed.

Men hvordan kan befolkningen have respekt for en mand, der har så mange mord på samvittigheden?

-Folk opfatter Ríos Montt som en mand af stærk karakter og en korrekt optræden, en mand som ikke har de samme moralske laster som resten af befolkningen. Han er tro mod sin familie, og han afholder sig fra umoralske handlinger som at ryge, at drikke eller bedrage sin kone - hvilket han altid er stolt af at kunne fremhæve.

-Jeg hørte ham holde en tale for de ansatte i parlamentet. Folk forventede at han ville tale om det politiske arbejde derinde, men han tog udgangspunkt i en moralsk holdning. En ansat bør ikke drikke, lave skandale i offentligheden eller på anden måde kaste skam over sit parti. Han må ikke signalere at partiet består af dårlige, beskidte mennesker. Han talte også om de unge, og sagde, at de ikke måtte have forhold før ægteskabet, for det var en synd, som ville blive straffet af Gud. Han taler meget om sin kærlighed til Gud, og Guatemala er et meget konservativt samfund.

-Folk der kender ham omtaler ham som en meget venlig mand. Han hjælper dem med at finde arbejde, giver dem penge, hvis de ikke har nogen, og trøster dem med kristne ord når de har brug for det. De siger han er et godt menneske, og han er meget venlig over for os ansatte.

-Jeg tror at han virkelig var overbevist om være udsendt af Gud for at få orden på dette land, da han kom til magten i 1982. Han interesserer sig ikke så meget for, om noget er ideologisk rigtigt eller ej, han taler mere om den moralske holdning. Da han var ved magten holdte han sine taler med bibelen i hånden og sagde, at Gud ønskede at han skulle være præsident.

-Jeg tror også at folk dengang søgte efter en løsning som ikke så meget havde med politiske taler at gøre, men efter noget som kunne være en overbevisende løsning på landets problemer, på krigen. Her optrådte han altid meget strengt. Han sagde, at guerillaen var dårlige mennesker, at de slog folk ihjel, men at han ville bringe det hele i orden, så folk ikke længere ville blive dræbt, at Gud havde sagt til ham at det skulle være sådan.

-Og indianerne, dem opfattede han egentlig mere som sine børn, som skulle opdrages, eller måske som sine børnebørn, for de var mindre og havde mere brug for opdragelse end mestizerne, som så var hans børn. Han opfattede sig selv som Guatemalas far, som måtte rette sine børn og børnebørn af, og hvis det var nødvendigt at slå dem ihjel for at gøre det, så måtte han gøre det. For de mennesker var ikke gode, de var folk som ikke troede og ærede Gud.

-Efter krigen er kriminaliteten steget, og folk ved at Ríos Montts politik dengang var at slå forbryderne ihjel, når de blev fanget, så nu håber de at han kan komme kriminaliteten til livs, hvis han kommer til magten igen.

Hvilken rolle spiller Ríos Montt i parlamentet i dag?

-I partiet taler han ikke om, hvad demokrati er, hvordan landet skal styres, han holder sig til hvad der er rigtigt og forkert efter hans opfattelse. Han har en helt særlig karisma, og han bruger altid meget enkle eksempler og billeder; han taler ikke om historien, om hvad der er politisk retfærdigt, men altid ud fra en meget kristen synsvinkel.

-Han giver ingen mulighed for at overveje om noget er rigtigt eller ej, når der skal tages stilling til et politisk spørgsmål. Hvad el General siger, er rigtigt. Alle de andre fra partiet begynder deres indlæg med "som el General sagde..." eller "som el General har anvist os..."

-Jeg synes der er en stærk følelse af lydighed, og jeg tror at folk hellere vil have at han fortæller dem hvad de skal gøre, uden at spørge dem først, for så kan de ikke gøre noget forkert, som de kan blive kritiseret for bagefter. Han fratager dem muligheden for at tænke selv.

-Når de vedtager en lov hører parlamentsmedlemmerne ikke engang efter debatten, og de interesserer sig slet ikke for indholdet af loven, for de ved at de ikke kan stemme imod. Jeg har hørt at de altid ser efter hvad el General stemmer, og når de skal vedtage en lov venter de på at han som den første løfter hånden. Engang glemte el General at løfte hånden, og de blev nødt til at sende én hen for at minde ham om det, så han kunne løfte hånden så de andre kunne se det. Men de gider ikke argumentere for forslagene, for de ved at de har flertal i parlamentet, så loven skal nok blive vedtaget.

-Han har nogle få folk omkring sig med hvem han træffer sine beslutninger, men alle i partiet er meget trofaste over for ham, for han behandler dem godt, og de ved at den mindste illoyalitet vil blive straffet. Ingen taler imod el General, ingen. FRG er et af de mest forenede partier i parlamentet længe.

Hvordan har du det med at arbejde for den mand, som drev dig og din familie på flugt?

-Nogle gange kan det være svært, men det er først og fremmest et arbejde for mig, og jeg udfører bare almindelige kontorfunktioner. Jeg arbejder godt nok for et parti, men det er et parti uden noget fast ideologisk ståsted, partiets program kan sammenfattes i hvad el General nu end siger.

-En dag kom to mænd fra partiet svedende ind på kontoret og fortalte om, hvordan de havde reddet el General fra sagen om den ulovlige ændring af alkoholloven, de omtalte ham med stor respekt og kærlighed. Men vi andre på kontoret sagde ikke noget om, hvad vi syntes, vi spurgte bare om de ville have noget at drikke.

-Jeg synes også det er vigtigt at finde ud af hvordan parlamentet og magten fungerer, for det kan være nødvendigt at lære fjenden at kende for at forsvare sig selv. Men hvis de kræver at jeg skal udføre politiske kampagner for partiet, så kan det være jeg bliver nødt til at melde mig syg, at brække min fod f.eks.

(Navnet er ændret af redaktionen af hensyn til Mariselas sikkerhed).

 

 

Guide til Guatemala